Hvad er abrikoskerneolie?
Abrikoskerneolie øger hudens naturlige talgproduktion, så huden bliver modstandsdygtig i kulden. Den er derfor god at bruge i vinterhalvåret, særligt hvis du har problemer med sart og sensitiv hud – selv nøddeallergikere tåler den. Olien er velegnet til hele kroppen, og hjælper godt med forebyggelse af strækmærker eller eksemhud.
Har du problemer med tør og irriteret hud, har abrikoskerneolien en virkelig brugbar genopbyggende effekt på huden, og hjælper med at holde den glat og elastisk
Abrikoskerneolien er også fantastisk til brug som massageolie, da den er meget mild og gør huden blød. Den efterlader ikke en fedtet hud.
Olien trækkes ud af kernerne, som indeholder mellem 40 og 50 % olie. Den kan både udvindes ved direkte presning, samt ved koldpresning. Denne olie her er koldpresset, da dette giver den reneste og mest vitaminrige olie uden mættede fedtsyrer. Derudover minder den lidt om mandelolie og ferskenolie, der også udvindes af frugterne kerner.
abrikoskerneolie til hudpleje
Af kernen i midten af den lækre frugt udvindes en fantastisk olie. Det høje vitaminindhold sammen med oliesyre og linolsyre gør abrikoskerneolien til én af de bedste olier at anvende på tør og sensitiv hud. Den er mild, og passer derfor til de fleste hudtyper. Du kan bruge den både i ansigtet og på kroppen.
Den nærende olie er perfekt til at pleje tør hud. Anvend den på fugtig hud lige efter badet, eller efter afrensning af huden ved at varme 3 dråber op mellem hænderne, og massere olien ind i huden. I karbadet kan du tilsætte et par dråber af olien, så du kan nyde godt af den lækre duft mens din hud bliver dejligt blød.
Den beskyttende og milde abrikoskerneolie er også sikker at bruge på babyer.
abrikoskerneolie til hårpleje
Døjer du med filtret hår, kan abrikoskerneolie medvirke til at give næring til hårrødderne, og hjælpe med at forhindre filtret hår. Ved at massere abrikoskerneolie i hovedbunden, kan du også genoprette komfort og fleksibilitet til en irriteret hovedbund.
Abrikoskerneolien hjælper med at holde dit hår skælfri, og styrker hårrødderne.
Se her
Abrikoskerneolien dufter lækkert, og skaber glans i tørt hår, der bliver glat og let at styre. Derudover beriger abrikoskerneolie håret med næring og blødhed.