Hvad er castorolie?
Castorolie er kendt under flere navne: Ricinusolie, Amerikansk olie, Kristpalmeolie og Olieplante.
Dens indhold af ricinolsyre og linolsyre betyder, at den er proppet med omega-3, 6 og 9, der alle har en række hudvenlige egenskaber som fx at være fugtgivende.
Castorolie har vist sig at være gavnlig i en lang række sammenhænge. Den har en positiv effekt på immunforsvaret, og så øger den desuden blodcirkulationen i det område, den smøres på.
Undersøgelser viser at der er flere hvide blodlegemer i blodet ved de områder som olien er brugt på. Olien er altså god at have ved hånden i kampen mod tør hud og tørre læber, og den er utroligt velegnet til håret, som bliver styrket, samtidigt med at Castorolie mindsker hårtab og gør, at håret ser mere glansfuldt ud.
Castorolien laves af frø fra planten Ricinus Comminus. Frøene koldpresses, hvorved en tyktflydende olie udvindes. Den er som regel klar eller gullig i den, og den er mild i duft.
Castorolie til hudpleje
Castorolie er et alletiders gavnligt supplement i de fleste hudplejerutiner. Den fortjener i dén grad en plads på din badeværelseshylde.
Hvis du lider af eksem, psoriasis eller blot har en hud, som du ikke altid kan regne med, så er castorolien muligvis din nye bedste ven.
Olien er nemlig rig på både antiinflammatoriske og fugtgivende ingredienser, som bekæmper bakterier og beroliger huden samtidigt. Smør lidt olie på morgen og aften på de udsatte områder, for at lindre symptomerne.
Olien er med til at stimulere din egen huds produktion af kollagen og elastin, som er med til at bevare din huds elasticitet og derved mindske synlige rynker.
Castorolie til hårpleje
Castorolie til håret er i de senere år, blevet et populært naturligt hjælpemiddel til hårvækst, tykkere og flottere hår (også øjenbryn, øjenvipper) og problemer med hovedbunden.
Det skyldes oliens unikke sammensætning – den tykke olie indeholder en syre, der kan modvirke de hormoner, som er skyld i hårtab.